Om Kreds 31

Vi er en klub under Schæferhundeklubben for Danmark, der er en special- klub for schæferhunde registrerede i Dansk kennel Klub.
Vi deler plads med Rottweiler klubbens - RK31-  og har tillige træningsfællesskab med dem.

Vores træningsprogram er alsidigt og vi tilbyder dig og din hund brugs-, udstillings-, familiehunde-, og hvalpetræning.
Vi tilbyder almindelig lydighedstræning for alle racer, også hunde uden stambog.

Vores brugshundetræning tager udgangspunkt i IGP programmet men vi hjælper gerne i andre programmer også hvis der er behov herfor. 
Alle er velkommen til sportræning – uanset alder, race og niveau. Vores lydighedshold er delt op i IGP start hold og IGP hold.
Vi tilbyder også unghundehold og her arbejdes med helt basale ting og ikke et bestemt program.
På vores hvalpehold arbejdes der med motivation og kontakt.

Hos os er du velkommen til at deltage i vores træning, hvad enten du brænder for brugshundesport eller måske "bare" vil have en hund der kommer, når du kalder og går pænt, når i følges i snor.
 
Vi lægger stor vægt på det "sociale" element i vores klub, uden dog at tilsidesætte brugstræningen. Vi forsøger at skabe en klub der er rar at være i og hvor alle føler sig velkommen. Vi hjælper hinanden!!
 
Et af vores formål er at tilrettelægge træningen på de forskellige hold, så det bliver sjovt at gå til træning med din hund.

Vi arrangerer temadage, seminarer, kurser, prøver m.m. alt efter hvilke ønsker vores medlemmer har. Senest har vi haft dage med - Motorisk træning, Nosework, Vandbalance, IGP og spor. 
Vi har haft tema aften omkring foder, hvad en dommer vil se, hundemassage, besøg af en politihund osv. 

Velkommen til Kreds 31